Den gode historie
2009-08-24 17:57 by Leif Plauborg
Vi har modtaget en mail fra en træner fra et drengehold, der var på besøg i Randers den 22. august. Han skriver bl.a.
En god dommers vigtigstes opgave er at sikre en retfærdig og fair konkurrence, som varetager fodboldens idealer. Derfor spiller dommerne en nøglerolle i udviklingen af fodbolden. I hver eneste fodbold-kamp skal en god dommer sætte rammerne for acceptable og uacceptable handlinger og opretholde retfærdighed og fairness. Dagens dommer levede helt op til dette.
Kampens dommer havde utrolig meget styr på kampen, Martin er en af de bedste dommer jeg har oplevet i drenge rækken i mange år. Allerede fra starten ( før kampen ) kunne man se at han var meget serieøs.
Vi trænere er altid hurtig med at skyde skylden på dommeren når man taber. Derfor skal dommerne også have ros når de er gode, derfor denne mail.( vi tabte kampen 1-0 )
Både spillere, forældre og undertegnede ser gerne flere af hans slags på banen.
Add a comment