Om Randers fodbolddommerklub

Randers Fodbolddommerklub
blev stiftet den 9. marts 1939.
Klubben har til formål, at virke for uddannelse af fodbolddommere, samt at være disse til moralsk støtte og faglig bistand.

Hvert år afholdes der medlemsmøder den første tirsdag i marts, april, oktober og november. På disse møder foregår der forskellige ting, enten af social karakter eller dommerfagligt (læs mere under nyheder eller kalenderen).

Festudvalget
I dommerklubben er der nedsat et festudvalg. Udvalget har til opgave at arrangere forskellige sociale aktiviteter.

Dommeruddannelse
Hvert år afholdes der et eller flere aspirantkurser – læs mere på JBU’s hjemmeside eller kontakt Leif Plauborg (86409678) for yderligere information. 

Uddannelsen af nye dommere sker på dommergrundkurser. Randers Fodbolddommerklub råder over tre instruktører. Svend Jensen der er diplominstruktør i teori, Leif Plauborg , og Jens Jørn Jensen (Trin 1-instruktører). Du kan læse mere om dommeruddannelsen på www.dbu.dk.  

Når du er blevet dommer vil du i de første kampe blive vejledt af en rutineret dommer, der vil hjælpe dig i gang med en række gode råd.
Når dommerklubben og du selv mener at du kan stå på egne ben vil du blive evalueret af en klubbens egne udviklere.

Desuden er der i dommerklubben et uddannelsesudvalg, der varetager uddannelsen af dommerne. Det sker gennem dommernes deltagelse på de forskellige kurser i dommeruddannelsen (disse er beskrevet på DBU’s hjemmeside – (www.dbu.dk) og gennem samtaler med de enkelte dommere.

Udviklinger
Randers Fodbolddommerklub råder over en række udviklere.
Deres opgave er at udvikle de forskellige dommere og give dommeren en række karakterer for præstationen på banen, samt give vejledning om hvad der er godt og hvad der evt. kan gøres bedre. Den tilfredsstillende og forventelige præstation får karakteren 5. Har man dømt over det forventelige gives højere karakterer og selvfølgelig lavere hvis ikke.